Kofoed Skole fik lørdag aften tildelt Kronprinsparrets årlige Sociale Pris. Peter Bruun Hjorth, stedfortræder på skolen i Aarhus, er beæret over prismodtagelsen. Han mener, at det er skolens ‘hjælp til selvhjælps’-miljø, der har hevet prisen hjem.

• 

Af Pauline Bønnerup Møller og Camilla Stokholm Glargaard

Peter Bruun Hjorth beskriver Kofoed Skole med mange billeder: “Det blomstrende væksthus”, “orkanens øje” og “oasen”. Da vi træder ind gennem entrédøren, bliver vi da også mødt af rolig musik, og på trappen mellem skolens 1. og 2. sal tager kunsten os med ind i forskellige afkroge af eventyrverdenen. Vi møder alt fra et maleri af H.C. Andersen til de magiske nøgler i den første Harry Potter-fortælling. Her er stilhed og ro til at fordybe sig. Da vi når receptionen på 2. sal, bliver vi mødt af smilende hilsner fra forbipasserende personale og elever.

Ro i uro

Kofoed Skole er et aktivitetstilbud, som tilbyder hjælp til selvhjælp til mennesker mellem 18-65 år, der har brug for en hjælpende hånd ud af modløshed og frem mod et liv som selvhjulpen samfundsborger.

Eleverne, der går på Kofoed Skole, er socialt udsatte – ensomme, misbrugere, psykisk syge, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, hjemløse og førtidspensionister. “Mennesker, som har meget i bagagen, men som har meget mere at byde på,” understreger Peter Bruun Hjorth. Han fortsætter:

“Vi prøver at skabe et rum, hvor der er plads til at føle sig rolig, afslappet, til stede og nærværende. Et rum, som gør, at man kan begynde at kigge op.”

Det er arbejdet for og med netop disse udsatte mennesker, der ifølge ham har medvirket til modtagelsen af den Sociale Pris, som skolen modtog i lørdags af Kronprinseparret.

“Jeg tror, der er nogen, der har opdaget, at det er orkanens øje. Der er stille herinde, og inden eleverne skal ud at flyve igen og køre op mod vinden, har de mulighed for lige at trække vejret. Jeg håber, det er det, de har set,” fortæller Bruun Hjorth.

“Et fundament for at vækste og gro”

Og det rum kan mærkes. Farverige kunstværker og rolig musik fylder stadig gangene, da vi møder Ida, der er elev på skolen. Ida har gået på skolen i et år og har især udviklet sig kreativt og fagligt inden for kunst. Men ikke mindst tænker hun andre og bedre tanker om sig selv efter et år på skolen:

“Da jeg startede, var jeg meget indadvendt og snakkede ikke med så mange. Nu engagerer jeg mig mere og er gladere. Jeg udvikler mig meget af at gå her. Jeg kan mærke, at de voksne hernede tror på mig og støtter mig, og det hjælper.”

Peter Bruun Hjorth står på sidelinjen og smiler, mens Ida fortæller. Han indvender: “Og du laver jo også noget andet i den her uge.”

“Nå ja, jeg er hjælpelærer for vores kunstlærer, Majbritt, så jeg har fået noget mere ansvar. Jeg hjælper med en masse praktiske ting, tager imod nye elever og sørger for, at folk har det godt. Det kunne jeg ikke for et år siden,” siger Ida.

• 

• 

Tilbud til den enkelte elev

I slutningen af 2018 ramte Danmark det hidtil laveste antal danskere på offentlig forsørgelse. Siden da er der dog igen sket en stigning. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er blandt andet denne del af befolkningen, som Kofoed Skole hjælper videre.

Peter Bruun Hjorth tager os med rundt på skolen og viser os de mange faciliteter, som de stiller til rådighed for eleverne. Han viser os alt fra deres kreative værksted og systue til skolens træværksted og undervisningslokale. Mens vi går mellem de forskellige værksteder, ser vi de ting, eleverne producerer. Alt fra farverige malerier til hylder og lamper, som eleverne selv skaber.

• 

• 

Når eleverne starter på skolen, tilrettelægger skolen et individuelt forløb til den enkelte elev, forklarer Hjorth. Et forløb, som møder elevens ønsker og behov for at kunne udvikle sig. Og det er i dette forløb, at eleverne bruger de mange faciliteter, som skolen stiller til rådighed.

På vores tur rundt på skolen stikker vi hovedet ind i et undervisningslokale. Engelsk er på skemaet. Ligesom da vi først trådte ind på skolen, møder vi også her smil og glade kommentarer. Også selvom vi forstyrrer deres undervisning. Eleverne fortæller gladeligt, og pludseligt udbryder en af dem: “Vores pris er det, som skolen gør for os.”  For eleverne er det ikke afgørende, at skolen fik Kronprinseparrets Sociale Pris. Det afgørende er den hjælp, de dagligt modtager fra skolen.

Her står det tydeligt for os. For eleverne på Kofoed Skole er det ikke bare endnu et forløb, de skal igennem for at komme i job. Det er et springbræt, som hjælper dem videre i livet, og som giver kompetencer og færdigheder, der kan bruges i deres liv fremadrettet. 

Peter Bruun Hjorth fortæller, at de “plejer at sige, at folk kan gå her så længe, det giver mening.” Han uddyber, at “Kofoed Skole har en del kontakter i erhvervslivet, og vi sender nogle af vores elever ud i snuspraktik. Eleverne får muligheden for eksempelvis at komme tre dage i praktik og gå to dage på skolen. Det gør overgangen fra det trygge miljø på skolen til det ukendte på arbejdsmarkedet blødere.”

Håb for fremtiden

Med Kronprinsparrets Sociale Pris følger også 500.000 kroner til Kofoed Skole. Det giver økonomisk vind i sejlene, og Peter Bruun Hjorth fortæller, at skolen har mange tanker og planer for fremtiden: “Jeg kunne godt tænke mig, at vi får flere samarbejder,” udtaler han.

På nuværende tidspunkt har skolen i Aarhus et samarbejde med Michelin-restauranten Gastromé, hvor eleverne på skolen hjælper til i restaurantens have. Peter Bruun Hjorth mener, det er givende for eleverne at opleve, at der ikke er stor forskel på dem og mennesker, der arbejder på en eliterestaurant:

“Det er fedt for eleverne, når de kommer ud blandt almindelige mennesker og finder ud af, at der ikke er stor forskel. Den største forskel er, hvordan vi tackler vores problemer.”

Peter Bruun Hjorths håb for fremtiden er at mindske den forskelsopfattelse, der eksisterer mellem samfundet og mennesker, der er socialt udsatte.

“Kan vi forstå følelserne, så kan vi også bedre forstå hinanden, og så vil der måske være mere forståelse for elevgruppen på skolen. Historierne er forskellige, men følelserne er de samme.”