Formand for Dansk-Israelsk Forening i Aarhus Henrik Chievitz og hans jødiske kone, Ella Chievitz, oplever en stigende trussel mod jødiske samfund i Aarhus og generelt i Danmark. Derfor overrasker terrorangrebet foran synagogen i Wien den 2. november ikke ægteparret. Henrik og Ella Chievitz efterlyser mere åbenhed om angreb på jøder i Danmark, både fra jøderne selv og fra politikerne. 

Af Pauline Bønnerup Møller og Sofie Amdisen Andersen

4. november kl. 15:04

Bevæbnede betjente holder vagt foran indgangen til Stiften Lounge i Frederiksgade i Aarhus. Et par politibiler på gaden foran forsamlingshuset holder klar. Klar, hvis en melding om uroligheder lyder over deres telefon. 

Sådan så gadebilledet ud i januar 2020, da forsamlingshuset lagde lokale til et foredrag om koncentrationslejren Auschwitz. Foredraget var arrangeret af Dansk-Israelsk Forening i Aarhus, som hver måned arrangerer foredrag i byen om emner relateret til jødedom. Formanden for foreningen hedder Henrik Chievitz, og ifølge ham er politiet altid til stede ved foredragene. 

“Der er et trusselsniveau, der hænger konstant sammen med alt, hvad der har med jøder og Israel at gøre her i Danmark. Politiet har et sikkerhedsniveau, og det er jo ikke tilfældigt, at der bliver brugt ressourcer på det.” 

Ved synagogen og det jødiske hus i København er politiet også opmærksom på potentielle trusler mod det jødiske samfund. Opmærksomheden i København er blevet skærpet efter terrorangrebet tæt på en synagoge i Wien mandag d. 2. november. Fire personer blev dræbt, og 22 blev såret under angrebet. Den formodede gerningsmand var en 20-årig mand med forbindelse til Islamisk Stat. 

Efter angrebet har det danske politi afspærret gader omkring synagogen og det jødiske hus i København. I Jylland er der ingen synagoger eller jødiske institutioner, der kræver øget politibevogtning. Ifølge Henrik Chievitz er politiet dog opmærksomt på mulige risici i Jylland. 

”Ønsker at leve et stille liv”

Og opmærksomhed er der brug for, understreger formanden. Han og konen Ella Chievitz fortæller, at det er meget konfliktfyldt at være jøde i det danske samfund i dag. Som henholdsvis bestyrelsesmedlem i og formand for Dansk-Israelsk Forening i Aarhus har de kendskab til mange antisemitiske angreb.

Ella Chievitz fortæller, at en halvjødisk pige fra Brabrand en dag fik sat ild til sit hår, da hun skulle tage bussen. Selv har ægteparret modtaget hadske mails og dødstrusler og fået klistret jødestjerner på postkassen ved hjemmet i Silkeborg. Selvom ægteparret kan nævne mange eksempler på angreb mod jøder, er der ifølge dem mange historier, der ikke bliver fortalt og handlet på. 

“Der er et kæmpestort skyggetal, for vi snakker med mange fra de jødiske miljøer, der siger, at de ser gennem fingre med angreb og trækker lidt på skuldrene af det. Og så kommer de videre.”

Henrik Chievitz siger, at jøderne er bange for konsekvenserne ved at fortælle deres historier, og derfor rapporterer de ikke angrebene.  

Generelt er det kendetegnende for jøder i Danmark, at de ikke skilter med deres tro og kultur. En undersøgelse lavet af EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder i 2018 viser, at 56 pct. af de danske jøder oplever jødehad som et stort problem, og at 80 pct. undgår at vise deres jødiske baggrund i offentligheden. Ifølge Henrik Chievitz bor der mange danske jøder i Jylland, men mange af disse holder sig for sig selv, fordi de “bare ønsker at leve et stille liv og ikke stå på mål for, hvad der sker i Israel og Mellemøsten”.  

Truslen vokser

Hetzen mod jøderne i Danmark vokser, siger Henrik og Ella Chievitz. En årlig rapport fra Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser viser en stigning i antallet af overfald, fysisk chikane, trusler og antisemitiske ytringer fra 2017 til 2018 i Danmark. Ella Chievitz uddyber: 

“Når du spørger, om det er blevet værre, så ja, det er det. Det er kommet meget tættere på og er blevet meget mere aggressivt.”

Set i lyset af at truslen mod jøderne vokser, er Henrik Chievitz ikke overrasket over terrorangrebet i Wien. 

“Terror er frygteligt, men det overrasker mig overhovedet ikke. Der er en konstant trussel, og hver gang der er angreb rettet mod civilsamfundet, så er der også ofte inkluderet noget rettet mod jødiske institutioner. Og det er helt utroligt, at danske borgere, der er jøder, skal udsættes for den slags. Det er så trist.”

Vigtigt at italesætte problemerne

Jødernes problemer er i dag så store, at deres fremtid i Danmark er truet, siger Ella Chievitz. Det kan ende med, at jøderne i Danmark må forlade landet og rejse til Israel, hvis konflikterne ikke får mere opmærksomhed, mener hun.

“Jeg synes, at ærlighed og tydelighed er vigtigt. Hvis vi ikke peger på, hvor problemerne kommer fra, så kan vi ikke lave en løsning, og vi kan ikke lave handleplaner. Der er nogle, der vil tilintetgøre jøderne, og det er man nødt til at sætte ord på.”

Det er vigtigt, at jøderne selv står frem, når de oplever angreb, mener Ella Chievitz.  

Samtidig kræver det en politisk indsats for at komme truslen mod jøderne i Danmark til livs. Ifølge ægteparret eksisterer antisemitismen på den yderste venstre- og højrefløj og i islamistiske miljøer. Ægteparret mener, at midterpartierne ofte ikke tør italesætte, hvem der fører hetz mod jøderne – af frygt for at blive kaldt racister. Det er også politikerne, som skal sætte fokus på og tale ærligt om problemerne, hvis forholdene for jøderne skal ændres.

Henrik Chievitz synes dog, at politikerne i dag tager antisemitismen mere alvorligt end tidligere:

“Jeg synes, at det går fremad. Jeg oplever mange politikere, der arbejder på at imødegå antisemitisme i Danmark. Jeg oplever, at politikerne tager det mere og mere alvorligt. De er klar over, at antisemitisme er der, og der er ikke den samme angst for at italesætte problemerne mere. Så bevidstheden vokser, i takt med at truslen stiger.”