Hvor blev håndspritten af?

I den kollektive transport ligger ansvaret hos kunderne ikke hos virksomhederne – modsat andre brancher.

Af Camilla Stokholm Glargaard
2. november kl. 11:42

I gadebilledet er håndspritten blevet fast inventar. Den står klar ved døren og byder os velkommen, når vi træder indenfor. Om du træder ind i et supermarked, på din arbejdsplads, på museer eller uddannelsesinstitutioner, så møder vi håndspritten som noget af det første. Mødet med håndspritten er det eneste sted, vi stadig opfordres til at give hånd, og gerne hver gang vi møder den.

Et sted, vi ikke møder håndspritten som en velkomstkomité, er, når vi træder ind af døren i bussen eller toget. Den kollektive transport byder os ikke velkommen, som vi nu ellers er blevet så vant til. Her stimler vi sammen og står tæt med mennesker, vi ikke kender eller omgås, og trykker på stop-knappen for at komme ud ved det rigtige stoppested. Håndspritten skal vi selv huske.

Kreditering: Nathana Reboucas. Billede fra Unsplash

Hånddesinfektion i den kollektive transport?

Midttrafik forklarer, at de har fravalgt hånddesinfektion i deres busser. Det gør de, fordi de har erfaret, at det sviner, og fordi buschaufførerne ikke har mulighed for at fylde dispenserne op, hvis de løber tør.

Britta Charmig, presseansvarlig hos Midttrafik, uddyber at:

”det vil give en falsk tryghed, hvis kunderne tror, at der er håndsprit, men dispenserne viser sig at være tomme. Vi har derfor valgt at opfordre kunderne til selv at medbringe håndsprit.”

Derudover forklarer Charmig, at der selvfølgelig også er et økonomisk aspekt i, at det er dyrt for selskabet at købe hånddesinfektion.

Indkøb af hånddesinfektion og den økonomiske belastning, det vil ligge på transportfirmaer som Midttrafik, adskiller sig dog ikke fra den økonomiske belastning, som eksempelvis supermarkeder og museer oplever netop nu.

Og her bliver brancheforskellene tydelige. For der er forskel. Detailhandlen er forpligtede til at stille hånddesinfektion til rådighed, hvorimod transportudbydere kun opfordres til det. Det fremgår af Transport- og Boligministeriets opdaterede opfordringer til transportudbydere.

Transportminister Benny Engelbrecht har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men ministeriet oplyser, at det er korrekt, at der ikke er en konkret anbefaling til transportudbyderne om at installere håndsprit i busserne. Derimod anbefaler Transport- og Boligministeriet borgerne til selv at medbringe håndsprit. De forklarer, at de har valgt denne strategi, fordi der er praktiske forhold, der hindrer installationen af håndsprit i landets 3300 busser.

I kampen mod covid-19 er egen håndsprit altså vejen frem i den kollektive trafik og de midtjyske busser. Også selvom danskerne nu får det serveret lige i håndfladerne de fleste andre steder.

One comment

  1. Godt set nyhed. Måske kunne rubrikken have brugt lidt mere kontekst. “Offentlig transport: Hvor bliver håndspritten af?”Husk, at din underrubrik skal kunne læses uafhængigt af rubrik og indledning. Derfor skal den indeholde håndsprit som minimum. Sprogligt: Husk, at der skal være sammenhæng mellem Midttrafik (ental) og pronominet de (flertal) – det bør i stedet være “det”. Det lyder ikke så elegant, så måske skal du skrive sætningen lidt om. Du kunne relativt have tilføjet observationer fra den faktiske situation i bussen. Hvad gør folk, når de stiger ind? Glimrende, at du har forsøgt at få fat i transportministeren. Hold fast i det ambitionsniveau!

Der er lukket for kommentarer.